Dekameron af Boccaccio
et foredrag om gamle italienske fortællinger
Boccaccio (1313 – 1375) er den yngste af de tre store italienske forfattere fra 1300-tallet – Dante og Petrarca er de to andre. I Dekameron, der består af 100 fantastiske noveller, fortæller Boccaccio alt om dyder og laster, kærlighed og utæmmet begær. Ofte gør han grin med kirkens folk. Hvorfor egentlig? Fælles for novellerne er, at den kloge narrer den mindre kloge. Alle samfundsklasser beskrives i Dekameron. Der dukker konger og vagabonder op. Elskovssyge bondekoner, villige ungersvende og utro hustruer. Der er også fromme fortællinger, fx den om tålmodige Griselda, der udholder sin sadistiske ægtemands pinsler uden at klage. Og så er der den om manden, som slipper af sted med at være sammen med en anden mands kone under et pæretræ, selv om ægtemanden selv sidder oppe i træet og ser på dem. Den opfindsomme skurk har nemlig fået overbevist ægtemanden om, at pæretræet er fortryllet, og man derfor ser syner, når man sidder oppe i det. Foredraget er for alle, der gerne vil more sig, og som vil lære om, hvad fx pesten kom til at betyde for samfundsudviklingen i Europa i middelalderen. Hvem er Boccaccio, og hvorfor er han stadig aktuel – også for os i Danmark?
Man behøver ikke have særlige forudsætninger for at få udbytte af foredraget. Der synges også italienske sange, og publikum synger med på et par enkelte fællessange.
Jeg inddrager Den guddommelige Komedie af Dante, som danner baggrund for Boccaccios værker. Hvem var Dante, og hvorfor fik den Guddommelige Komedie så stor betydning for middelaldermenneskets verdensopfattelse? Og for dets forhold til Gud og frelsen?