15: Foredrag om Guy de Maupassants noveller

maupassant-1

Hvis du kan lide Gustav Wied, kan du sikkert også lide at læse den franske forfatter Guy de Maupassant  (Udtales Gitte Mopassang). Hvem er det nu, han er? Få svaret i løbet af dette foredrag.

Jeg fortæller om forfatteren og læser passager af hans noveller op. Hvis der er mulighed for det, viser jeg udvalgte uddrag af hans filmatiserede noveller. Jeg har undervist i novellerne på universiteter, gymnasier og i oplysningsforbund.

maupassant-2

Guy de Maupassant levede fra 1850 til 1893. Han fik en kometkarriere som forfatter. Han har sagt om sig selv, at han gik hen over den litterære himmel som en meteor. Der forløb nøjagtig 10 år, fra han slog igennem med sin første store fortælling (Fedtbollen), til pennen faldt ham af hånden. I disse 10 år skrev han 260 noveller, 7 romaner, 3 rejsebøger og et bind digte.

Maupassant var ikke et dusinmenneske. Han var en jaget og dødsensfortvivlet mand, der var mærket af syfilis, som skulle føre til hans alt for tidlige død på et sindssygehospital. Hvordan skrev han, og hvordan blev han vejledt af sit store forbillede Flaubert?

I Maupassants univers er der ingen helte. Forfatteren er kendt for at kunne spidde høj som lav, rig som fattig, præcis som vores egen Gustav Wied gjorde det.

I løbet af foredraget vil jeg særligt koncentrere mig om følgende tragikomiske fortællinger:

Coco: fortællingen om en gammel hest, der ikke længere kan arbejde. I løbet af novellen følger man i åndeløs spænding hestens skæbne.

maupassant-3

Smykket: novellen om en kvinde, der på grund af sociale ambitioner, forfængelighed og egoisme fristes til at låne et kostbart smykke. Historien udvikler sig til en tragedie, da kvinden taber smykket.

maupassant-4https://www.youtube.com/watch?v=PXL_6bzH3UI

Solgt: om en fattig dreng , der sælges til et rigt ægtepar. Da drengen bliver voksen, møder han sin biologiske mor. Historien har en ganske overraskende slutning og pointe.

maupassant-5

Djævelen: Historien om en bonde, hvis gamle mor er ved at dø midt i høsten. Han føler, at han skylder hende at blive hjemme og vise hende respekt de sidste dage - på den anden side høster markerne ikke sig selv. Efter moden overvejelse får han en vågekone til at passe moderen. "Sygeplejersken" er en gammel gnier som bondesønnen, og historien tager en overraskende drejning, da hun takket være et djævelsk kneb sikrer sig et højt honorar. En tragikomisk historie, der har mange fine pointer, der har relevans for os i dag.

https://www.youtube.com/watch?v=godBfoJ-rDo

Far Amable: novellen om en nærig, gammel bonde, der ikke billiger sin søns valg af hustru. Sønnen insisterer på at få den kvinde, han elsker. Efter brylluppet oplever parret en god tid. Da hvedebrødsdagene er ovre, bliver ægtemanden syg, og gode råd er dyre, da han dør. Skal svigerdatteren blive på gården, eller skal hun forjages? Novellen har som sædvanlig en overraskende slutning.

maupassant-6 maupassant-7

Alle noveller giver os anledning til at diskutere store etiske dilemmaer. Få lyst og inspiration til at opdage en stor fransk, klassisk forfatter, der desværre er ved at gå lidt i glemmebogen i Danmark.

Retur til oversigt