jeppe aakjaer 14: Foredrag om Jeppe Aakjærs sange, novellesamlingen Vadmelsfolk og selvbiografierne:
Fra min Bitte-Tid, Drengeaar og Knøseaar, Før det dages og Efterladte erindringer.

I løbet af dette foredrag fortæller jeg om Jeppe Aakjær, og jeg synger nogle af hans sange. Publikum er med på fællessange. Jeg fortæller også om nogle af de komponister, der har lavet melodier til Jeppe Aakjærs digte. På programmet er fx: Stille, hjerte, sol går ned, Den gule lupin, Pigen på diget, Jens Vejmand og Anna var i Anders kær. Jeg gennemgår også udvalgte sange, der er skrevet på jysk dialekt.

Vadmelsfolk består af fortællinger, der er udgivet i 1900. Gården og husmandsstedet er universets centrum. Der er fornærede bønder, gæve bondekoner, segnefærdige hyrdedrenge, unge piger, der må gifte sig med gamle, grimme mænd. Det er jysk, når det er bedst.

Hvem var han egentlig denne jyske fortæller, samfundsdebattør og digter? Og hvilken politisk betydning fik hans værker? Og hvad forbandt Jeppe Aakjær og Carl Nielsen?

jeppe aakjaer 2Carl Nielsen

Nogle citater fra Jeppe Aakjærs selvbiografi:

"Min mor havde en Færdighed i at spinde; man mærkede, at her var hun rigtig i sit Es. Som en Virtuos fører sin Bue ud og ind, op og ned over Violinens Strenge, saadan styrede hun sin Traad under de sirligste Haandbevægelser og i et smukt Samarbejde med Føddernes Leg forneden, mens Tenen rundede sig mere og mere under den evig strømmende Traad. Der var i Mors Rok en egen dyb Tone, som var det Sfærerne selv, der spandt." Fra min Bitte-Tid. P. 32

"Endnu før jeg begyndte at gaa i Skole, matte jeg tage min Tørn som Hyrdedreng i mit og mine Forældres Hjem. Hyrdelivet havde sine stigende Grader, begyndte blandt de snadrende Gæs og gik over Faarene til Køer og Stude. (....) Under dette evindelige hyrdeliv, der fortsattes helt op forbi konfirmationen, indsugede jeg ubevidst dette intime Kendskab til naturen og alt, hvad dens er." Fra min Bitte-Tid. P. 128

jeppe aakjaer 3

"Der er anderledes Liv i en Aa end i en Sø. Aen er levende, den er altid på Vandring, den taler højt og taler sagte, og den er aldrig død eller dvask. Den rinder af Sted mod det fjerne og ukendte og bliver et Symbol på selve Livet." Fra min Bitte-Tid. P. 187

"Når nogen har spurgt mig om min alder, har jeg til Tider skrømtende sagt: Jeg er tusind Aar gammel! Og naar man saa forundret har spurgt mig om Meningen, har jeg svaret, at jeg ikke kan være synderligt yngre end Stenalderfolket. Jeg er opdraget i en Landsby, hvor alt var saa primitivt som for tusinde Aar siden; (....)" Fra min Bitte-Tid. P. 207

"Af levende Menneskers døde Tale lærte jeg intet. Af døde Mænds levende værker lærte jeg Alt. Leve de Døde!" Før det dages. P. 79

jeppe aakjaer 4 jeppe aakjaer 5 jeppe aakjaer 6

Retur til oversigt